Det er ikke tanken at alle skal deltage i alle aktiviteter, nogle steder vil der kun være plads til få og andre steder til mange – nogle steder er der meget larm og uro og andre steder mere roligt – vi vil til hvert arrangement søge deltagere i gruppen og herudfra sammensætte et team som vi vil hjælpe med at lave et show til lejligheden. Vi forventer at du selv deltager aktivt.
Du skal være opmærksom på at der kan være udgifter forbundet med at være en del af showgruppen. Du skal selv betale evt. tilmeldingsgebyrer, transportudgifter, opstaldning m.m. – desuden skal vi til nogle show bruge draget/udstyr.
Vi gør hvad vi kan for at holde disse udgifter nede, ved at blandt andet at søge sponsorater, lave kaffebod ved diverse arrangementer og holde lotteri.
Vi forventer, at man som del af showholdet, deltager aktivt i planlægningsmøder, træningsdage, kotumedage, er behjælpelige med indtjening til f.eks. kostumer mm.
Syntes du det lyder som noget for dig – så kontakt Camilla Bjørnbak Jensen på Babesponyer@gmail.com eller 42 24 92 40 (efter kl. 16) for nærmere information.